At cykle med sin partner eller ikke at cykle? Det er spørgsmålet. Er det bedre at cykle og risikere et skænderi om opvasken, imens I kæmper jer op ad tocifrede stigningsprocenter eller at nyde en sund soloaktivitet en gang imellem? Her er Anke is Awesomes bud på #couplegoals og hvordan man balancerer endorfiner og følelser, mens man har det sjovt i sadlen.

I et tidligere liv kørte jeg på mountainbike og brugte det meste af tiden på at se min daværende kæreste forsvinde i det fjerne. Jeg ved ikke, hvad der skilte sig mest ud: Mit raseri, når han til sidst kom tilbage for at spørge, om jeg var okay – et meningsløst spørgsmål i betragtning af stigningsprocenterne, som fik mig til at græde, hvilket var blevet en fast del af enhver rute, han planlagde – før han med det samme kørte ud af syne igen. Eller at jeg var blevet et nedslidt eksempel på en, som havde ladet sig overtale af sin partner til at prøve en hobby, der bare ikke fungerede.

Men jeg burde virkelig nævne, at han var en god fyr! Selve forholdet var fantastisk...lige indtil cyklerne kom ind i billedet. Fordi cyklingen ikke blot ubarmhjertigt afslører alt om hinandens kondition. Den afslører også dit sande jeg.

De stærkestes fejl

Som den evigt svageste i parret, er det næsten umuligt for den stærkeste at gøre det rigtige. Det er som om, at deres lægges kraft automatisk er forbundet med at være gal på den. Det gælder endda for en af mine venner, en tidligere professionel rytter, som altid er meget omhyggelig med at sikre, at hans baghjul ikke slipper en millimeter for langt væk fra sin elskede og ofte forsigtigt lægger hånden på hendes svedige ryg for at give hende et turbo-mode skub op ad bakken uden at være blevet spurgt. Men før eller siden vil de forhandle om længden af turen (for langt), afstanden imellem deres hjul (for stort) og gennemsnitshastigheden (for høj).

Undtagelsen som bekræfter reglen

Ingen overraskelse: Det er for det meste mænd, der får skylden i sadlen. Så jeg er glad for at kunne nævne et par eksempler på kvinder, der må leve med byrden ved at være hurtigere end deres mænd. Som en af mine mandlige kollegaer opsummerede det: "Selvfølgelig er der noget positivt, ved at stridspunktet ikke er, om hvorvidt du kommer til at køre en tur, men om hun 'kun' vil køre fire timer i stedet for syv."

I et andet eksempel måtte en ven forklare sin partner på vej hjem fra en ferie, hvorfor hans brækkede skulder og truslen om at miste sit kørekort betød, at han ikke kunne hente hende fra toppen af Großglockner. Så nej, hendes jagt på højdemeter måtte vente til en anden gang.

Det ser ud til, at begge køn kan være skyldige i at sætte deres endorfiner over følelserne hos deres kære.

Misforstå mig ikke, jeg anbefaler fuldt ud at tage på cykeldates. Jeg husker en morgen i december – lune 6 grader Celcius – da vi startede den første stigning på daten. Da han prøvede at bevise over for sig selv (eller mig?), at han kunne køre fra mig, beviste jeg for ham, hvor langsomt jeg kunne køre, velvidende at både han og hans ego ventede på toppen med for lidt tøj og rystende af kulde. I et øjeblik som dette sparer cyklingen dig fra at spilde værdifuld tid på en anden eller tredje date.

De pragmatiske

En helt anden tilgang. Disse har forstået, at du ikke behøver at være fælles om hver eneste ting, du gør. Ligesom folk som snorker har separate soveværelser, bruger denne fraktion ganske enkelt deres fritid hver for sig. Men det hele er ikke bare let. Det er som enhver cykeltur - forvent op- og nedture. Den part, som ikke cykler, vil i teorien vide, at de spiller andenviolin til cyklen, men det kan udvikle sig til stærk jalousi over for den nævnte cykel såvel som støn af forskellige grunde i soveværelset, når sexappealen ved et par cykelshorts endnu engang ikke rammer målet.

Enhjørningerne

Lad os dog bevare håbet ved det faktum, at der findes par, der kan tage på glade coffee rides sammen. Og endda gennemføre løb på ultradistancer uden at kvæle deres partner med deres bivy-taske.

Efter en veninde kørte sit første ultraløb med sin kæreste, fortalte hun mig følgende: "Hvis du skal køre 2.700 km med 50.000 højdemeter sammen, hjælper det helt sikkert at kunne aflæse hinandens humør." Du kan forestille dig, hvordan deres bryllupsrejse vil se ud.

Redaktøren af et tysk cykelmagasin har også fundet en måde, hvorpå han og hans kone kan køre sammen - de har nu en upåklageligt udstyret high-end tandemcykel, der endelig giver dem mulighed for at køre med samme hastighed.

Grundreglerne

Uanset om du kører i et roligt tempo eller jagter rekorder, forbliver grundlaget for cykling som par det samme:

• Den hurtige kan sætte farten ned, men den langsomme kan ikke sætte farten op.
• Et diskussion om en turs længde eller hastighed handler i de fleste tilfælde ikke om turen. Det handler heller ikke om cykling.
• At have forskellige hobbyer betyder ikke, at dit forhold vil mislykkes.
• At have fælles hobbyer betyder ikke, at dit forhold er stærkere.
• At vælge at cykle er ikke det samme som at fravælge at bruge tid sammen med sin partner.
• Cykelvenner er ikke automatisk kærestepotentiale.
• Venner som ikke cykler skal ikke automatisk udelukkes for at have kærestepotentiale.

Happy Endings

Der er et billede som deles bredt på internettet med to par stramt sammenflettede ben, der stikker ud under en dyne med synlige cykel-tanlines. De fleste, der elsker at cykle, ville nok dele billede sammen med #couplegoals. Men hvad der faktisk mangler på billedet er, hvordan de irriterende eger påvirker hele dynamikken.

Et lag af potentiel friktion, som kun en bestemt mængde følelsesmæssig buksefedt kan blødgøre. Men uanset om du kører hurtigere alene eller langsommere sammen, eller om din foretrukne cykelkammerat har to eller fire ben, repræsenterer en cykel et tredje hjul i dit forhold. Det er op til dig, om dit trekantsforhold virker.