Det er tid til det tredje årlige gravel-VM! Toppen af cykelverdenen kommer til Halle i Belgien for at konkurrere om den eftertragtede regnbuetrøje fra den 5. til den 8. oktober 2024. Vil du vide mere om de spændende gravelruter og de deltagende ryttere? Så er du kommet til det rette sted.

Læs mere her.

Hvad er VM i gravel?

Vi elsker den helt unikke disciplin, som er gravelcykling. Efterhånden som konceptet udviklede sig, blev gravelcyklingens smukke, inkluderende grundlag suppleret med nogle seriøse cykelløb, fra gran fondos til udfordringer på storskala som UNBOUND i Kansas, USA.

For tre år siden blev UCI Gravel World Series skabt. Denne nye løbsserie var modelleret efter den meget succesrige UCI Gran Fondo World Series, hvor rytterne kunne konkurrere om at repræsentere deres land ved de årlige UCI-verdensmesterskaber. UCI Gravel World Series har et lignende format, hvor de bedste 25% mandlige og kvindelige ryttere fra hver aldersgruppe ved hvert event kvalificerer sig til UCI Gravel World Championships. Her kåres UCI-verdensmestrene i hver aldersgruppe, hvilket giver sporten et særligt konkurrenceaspekt.

Vidste du: Verdens største gravelevent starter lige uden for din gadedør! Få mere at vide omREBOUND lige nu.

UCI Gravel World Championships: Ruten

Lørdag den 5. oktober kører kvindernes elitegruppe om regnbuetrøjen på en 133 km lang rute. Dagen efter skal mændenes elitegruppe ud på deres 179 km lange rute. Begge dage vil der sideløbende være løb for ryttere, der kører om UCI-verdensmestertitlen i deres respektive aldersgrupper.

Ruten starter i Halle og slutter i Leuven. Dette års VM har noget for enhver smag, med idylliske skovstier, der fører til vanskelige stigninger og oldgamle hulveje. Det giver mindelser om verdensmesterskaberne i landevejscykling i 2021, som blev afholdt i samme område, og denne terrængående udgave vil byde på spændende eventyr for alle nationernes hold.  

Kort fortalt: Alle løbskategorier starter i Halle, og gennemfører en 12 km lang sløjfe rundt om byen, før de sætter kursen mod Leuven, hvor de krydser målstregen for første gang efter 86 km. Her afslutter mændene over 65 år og kvinderne over 50 år deres løb. De andre kategorier, der kører om lørdagen, tilføjer en ekstra 47 km lang sløjfe rundt om Leuven, og om søndagen kører de mandlige ryttere to 47 km sløjfer. Den samlede højdeforskel varierer fra 800 meter for elitekvinderne til 1200 meter for elitemændene.

Målstregen i Leuven er på den berømte Bondgenotenlaan i byens centrum. Det sidste stræk indeholder nogle sektioner med "urban gravel," en stejl stigning på brosten og en rute gennem byens togstation og park.

Hvordan kan du kvalificere dig til Gravel World Championships?

Man kan kvalificere sig til dette event ved at deltage i et af de 25 årlige UCI Gravel World Series-løb. Eliteryttere, der er nomineret af deres nationale forbund, kan også sikre sig en plads.

En væsentlig forskel mellem UCI Gravel World Series og Gran Fondo-serien er, at professionelle ryttere kan deltage i løbene i Gravel World Series og kvalificere sig til UCI-verdensmesterskaberne. Kombinationen af amatører og professionelle ryttere giver konkurrencen en unik dynamik med mere spænding og større præstationer.

Mød det hollandske holds træner: Laurens ten Dam

Laurens ten Dam – en legende inden for gravel og mangeårig Shimano-ambassadør – er blevet bedt om at være "bondscoach" (landstræner) for det hollandske landshold op til Gravel World Championships. Vi bad Laurens om hans syn på dette års VM.

"Jeg har haft ret travlt med at rejse rundt i verden med min "bondscoach-hat" på", siger Laurens. "Jeg kan virkelig godt lide at være involveret i planlægningen og hjælpe håbefulde atleter med at nå deres drømme."

Landsholdet består af WorldTour-ryttere og talentfulde ryttere uden professionelle kontrakter, og Laurens gør sit bedste for at sikre, at alle føler sig motiverede. "Jeg forsøger at gøre UCI-verdensmesterskaberne til årets bedste weekend for alle involverede. For de professionelle WorldTour-ryttere, der er væk fra deres hold, og de andre talenter – jeg er klar over, at det kan være intimiderende at køre på samme hold som vinderne af Paris-Roubaix og Tour de France Femmes.

"Hvis jeg skal sige noget om mig selv: Efter Tour Divide var jeg ikke sikker på, om jeg ville deltage i VM. Jeg var så træt og tænkte, at jeg hellere måtte fokusere på trænersiden. Nu, efter en god ferie, overvejer jeg at kombinere det! Men det er helt sikkert, at når jeg ankommer til startlinjen, vil det meste af mit arbejde være gjort, og jeg vil håbe på en sejr eller en podieplads til en af "mine" ryttere."

GRX vs. DURA-ACE

Sidste års vinder i mændenes elitekategori var Matej Mohorič, som kørte til sejr i Veneto med DURA-ACE R9150 Di2. Den lave vægt og det uforligneligt hurtige gearskifte gør DURA-ACE til en fantastisk makker for eliteryttere. Men i år vil GRX også optræde ved VM, og flere ryttere har allerede deltaget i løb med den nye GRX RX825 2x12 i mekanisk og Di2-udgave.

Ud over skifte- og bremsegrebenes uovertrufne ergonomi er en af de store fordele ved at vælge en GRX-gruppe til gravelcykling, at bagskifteren har en ekstra sikker arm, som kan klare udfordringerne ved hardcore gravel-eventyr. Vil du vide mere om fordelene ved GRX?

UDFORSK GRX

Gravelcykling bliver fortsat mere og mere populært, og det handler slet ikke kun om konkurrence. Det er også et levende og inkluderende fællesskab. Der arrangeres events og løb over hele verden, som samler gravelcyklister på alle niveauer og med forskellige baggrunde. Disse arrangementer er både en platform for konkurrence og for kammeratskab og erfaringsudveksling blandt deltagerne i fornøjeligt fællesskab.

Dermed kommer vi hele tiden et skridt nærmere en verden, der er United in Gravel.

Del denne artikel