Når man taler med Josh Ibbett, der er ultradistancerytter og medlem af Shimano Alliance, er det ofte lettere at spørge, hvor han ikke har kørt på sin gravelcykel, end hvor han har kørt. Indtil for nylig ville svaret have været Alentejo – en afsidesliggende kyststrækning med hvedemarker og vilde blomster i det sydlige Portugal, som sjældent er på nogens radar. Vi satte os ned med Josh for at finde ud af, hvad der fik ham til at finde disse mindre kendte, støvede grusveje, og hvorfor han har planer om at vende tilbage.
"Hvis du kan lide at bevæge dig hurtigt gennem landskabet, tilbagelægge en stor afstand og efterlade en fane af støv i dit kølvand, så er dette stedet for dig." – Josh
Hvor er vi så?
Alentejo er en region i det sydlige Portugal med støvede sletter inde i landet og en stor strækning langs Atlanterhavskysten. Navnet betyder på portugisisk "på den anden side af Tejo-floden", hvilket henviser til Tejo-floden, der løber tværs gennem Portugal fra grænsen til Spanien til havet i hovedstaden Lissabon.
Regionen har nogle af de mest rolige kyststrækninger i Portugal – helt i modsætning til Algarve sydpå, der er fyldt med feriesteder. Hvis man bevæger sig ind i landet, væk fra den fantastiske surfing, opdager man, at størstedelen af området er tørt og goldt. Med kun få større byer (den smukke gamle romerske by Evora er den største) er Alentejo overvejende landligt og forholdsvis uudviklet sammenlignet med resten af landet. Folketællingen beviser det: Befolkningstætheden i Alentejo er meget sparsom i forhold til resten af Portugal. Mange af den yngre generation, der engang var afhængige af landbruget, er rejst ud for at finde arbejde i de store byer og kystområderne. Resultatet er, at Alentejo har fået et meget roligt vejnet og et vidtstrakt netværk af landbrugsveje, der snor sig gennem landskabet.
"Fjerntliggende landbrugsveje = gravel-himlen"
Hvis du kan lide at bevæge dig hurtigt, tilbagelægge en stor afstand og efterlade en fane af støv i dit kølvand, så er dette stedet for dig. Hvis du studerer et kort nøje, vil du se, at de fleste af vejene i området har landbrugsveje, der løber parallelt, så det kræver ikke meget arbejde at samle dem til en rute med den ønskede distance. Hvis du er heldig, kan du komme forbi en vingård, hvor du kan tage en forfriskende pause, men hvis ikke, kan du helt sikkert finde en lille bar eller restaurant i hver landsby, hvor der serveres en Plato del Dia (dagens ret). Maden afspejler områdets levevis: Den er simpel og er designet til at fylde maven, uanset om du er halvvejs igennem eller ved afslutningen af en hård arbejdsdag. For gravelryttere er det et glimrende brændstof til en lang dag i sadlen. Og har jeg nævnt, at du kan få en øl for en euro?
Hvad er der ellers ud over grusveje og mad?
Hvis du graver lidt dybere, finder du nogle historiske perler, der kan pifte din tur op. Når du har lavet den obligatoriske afkrydsningsliste over romerske ruiner og UNESCO's verdensarvsteder, er der nogle langt mere spændende og mørkere ruiner at se. Minas De Sao Domingos, der ligger tæt på Guadiana-flodens bredder og ikke langt fra den spanske grænse, blev oprindeligt udvundet af romerne for sølv. Men i det britiske imperiums storhedstid i slutningen af 1800-tallet blev minen genåbnet for at grave efter kobbermalm. På et tidspunkt leverede denne enorme mine det meste af Storbritanniens kobber. Da det blev leveret ad søvejen, måtte portugiserne bygge en 11 mil lang jernbanestrækning. Desværre er minedrift – som det så ofte er tilfældet – sjældent bæredygtig, og minen blev udnyttet i en sådan grad, at kobberet til sidst slap op. Det eneste, der er tilbage i dag, er de uhyggelige rester af smelteværket og landskabet, der er ved at blive genoprettet. Den gode nyhed er, at naturen er ved at kæmpe sig tilbage til sin tidligere storhed, og at der nu er yderligere 11 mil af førsteklasses gravel, der venter på at blive kørt på.
Okay, du har overbevist os om Alentejo. Hvordan kommer vi dertil?
Selv om det er let at komme dertil med tog fra Algarve og Lissabon, ville du gøre dig selv uret, hvis du ikke pakkede dine ting på din gravelcykel og tog dig god tid. Ryd din kalender, og fastlæg en rute. Sammenlignet med resten af landet er det relativt billigt, og jeg vil påstå, at det er meget smukkere (men vær opmærksom på vinden fra Atlanterhavet). Efter at have kørt mange kilometer over flere dage følte jeg, at jeg havde set en mere autentisk side af Portugal. Uden for højsæsonen har dette sted mange fordele, hvis du ønsker at få en rigtig fornemmelse af landet og udforske det uden for de slagne veje.
Del denne artikel
