Udforsk E-Gravel

Vi kan alle bruge et lille skub nu og da. En e-gravelcykel er et godt valg, hvis man gerne vil have lidt assistance på stejle, udfordrende veje, er ude efter lidt mere komfort eller gerne vil kunne følge med sine hurtigere venner. I alle disse tilfælde øger en e-gravelcykel underholdningsværdien betragteligt! SHIMANO tilbyder komponenter, der giver e-gravelryttere energi.

EP8 motor

Vores kompakte og lette (2,6 kg) EP8-motor gør det muligt at klare stejle opkørsler og hårde grusveje med ro i sindet takket være et maksimalt bundtræk på 85 Nm. EP8 motoren giver dig konstant, direkte kraft, så du altid har fuld kontrol og en fuldstændigt naturlig køreoplevelse.

Du kan ændre assistancetilstand undervejs ved at vælge ECO, TRAIL eller BOOST med assistancekontakten. ECO-tilstanden giver dig maksimal rækkevidde og stadig mere end rigelig hjælp i mindre barskt terræn. Du kan også vælge TRAIL, som benytter alle 85 Nm i EP8 til at give dig mere kontrol, selvsikkerhed og komfort. Det er vores mest alsidige assistance-indstilling hidtil, og fungerer perfekt til at komme "ud over stepperne", når man bare vil koncentrere sig om at klare det udfordrende terræn. Du kan regne med, at jo hårdere du træder til, jo mere kraft får du tilbage som assistance. Du får den helt rette støtte på det rette tidspunkt, så du altid har maksimal trækkraft og kontrol. Uanset om du skal gennem løst sand eller over en stejl bjergkam, så justerer motorsystemet assistancen hurtigt og præcist efter dit input, så du kan fokusere på vejen forude. BOOST-tilstanden giver fuld motorassistance med høj, men kontrollerbar kraft, så du nemt kan klare selv de stejleste bakker.

Vores E-TUBE PROJECT Cyclist-app forbinder dig med din cykel og giver dig mulighed for at tilpasse din cykels assistanceprofiler. Du kan justere indstillingerne perfekt efter din cykelstil, uanset om du skal cykle til arbejde i hverdagen eller tager ud på et længere graveleventyr. Alle assistance-indstillinger er fuldt justerbare. Vælg mellem høj, mellem og lav for hver tilstand, så de altid passer perfekt til netop dine behov i en given situation.

Skift mellem assistance-indstillinger med racerstyr-vælgerne

E-gravelryttere kan skifte mellem tilstande (OFF, ECO, TRAIL eller BOOST) med de eksisterende GRX, Ultegra eller Dura-Ace 11-speed Di2-vælgere på cyklen. Dermed behøver du aldrig fjerne hænderne fra styret for at skifte assistance-indstilling undervejs. Og det er selvfølgelig ekstra vigtigt at have fuld kontrol over cyklen, når man cykler hurtigt i ujævnt terræn. Systemet giver ikke bare et ekstra niveau af sikkerhed, hvor man nemt kan skifte mellem tilstandene, men eliminerer også behovet for en ekstra controller på styret. Resultatet er et renere look og bedre kontrol over cyklen.

Specialdesignet klinge

SHIMANO tilbyder desuden en 47-tands SHIMANO klinge, som er større end almindelige klinger til e-MTB og e-trekking, så du kan lægge flere kræfter i pedalerne og nå en højere tophastighed.

EP8 er optimeret til offroad-cykling og kan hjælpe dig godt på vej, uanset om du skal en hurtig tur i det lokale landskab eller på en længere bikepackingferie. En e-gravelcykel sørger for, at du kommer hurtigere og længere omkring end nogensinde før. Den er som en almindelig gravelcykel, bare med mere komfort og sjov takket være assistancen fra SHIMANO STEPS. Det alsidige SHIMANO EP8 elcykel-system findes på mange forskellige mærker og modeller af cykler.

Del denne artikel